Gudenåen mangler fisk
Der mangler fisk i Gudenåen. Danmarks længste vandløb og eneste flod huser ikke de fisk, den gjorde for blot få år siden. Lystfiskerne fanger ingen fisk, og uden fangster ingen fisketurisme.
Vi skal i dette indlæg komme med et bud på, hvordan problemet kan løses. Hvordan der igen kan blive fisk at fiske efter i Gudenåen.
Forklaringen på de manglende fisk skal givet findes flere steder. Dels har vi observeret en øget prædation fra ikke mindst skarver, som i de seneste år for alvor er søgt op i vandløbene. Et problem, der kun bliver større i isvintre.
Vi skal flere hundrede år tilbage i tiden, før de første problemer opstod. Det var datidens vandmøller, som blokerede åerne og stemmede vandet op til mølledrift.
Senere kom de langt større laksegårde til, som spærrede hele åen af og fangede en meget stor del af de laks og havørreder, som var på vej op til gydepladserne.
Siden kom pramdriften til. Den krævede, at de lavvandede stryg i hovedløbet, som ikke mindst laksen benyttede til gydning, blev gravet op og åen uddybet, så de store pramme kunne passere sikkert forbi. Langsomt blev fiskebestandene reduceret.
Gudenåen delt i to
Vi har et meget godt billede af, hvordan Gudenåen så ud. I 1736 satte kong Christian VI nemlig den navnkundige Skipper Anders Gylliam til minutiøst at kortlægge Gudenåen fra Randers til Ry. Undervejs blev et flere meter langt og meget detaljeret “søkort” over Gudenåen udfærdiget.
I 1800-tallet kom jernbanen til og gjorde pramdriften mindre vigtig. Pramdriften blev bragt endeligt til ophør, da Tangeværket blev opført i 1920-24. Gudenåen blev blokeret og stemmet op til det vandkraftmagasin, der i dag kaldes Tange Sø.
Gudenå-laksen, som havde sine vigtigste gydepladser i Gudenåen netop her, blev udryddet. Den mistede adgangen til sine sidste gydepladser, som i dag ligger på bunden af Tange Sø – nu under et metertykt slamlag. Den allersidste Gudenå-laks blev fanget i 1928. Det viser udførlige statistikker.
Bestanden af Gudenå-ørreder blev kun halveret. Ørreden gyder modsat laksen primært i de mindre tilløb til Gudenåen, og den havde efter etableringen af Tangeværket stadig adgang til halvdelen af sine oprindelige gydepladser – i tilløbene nedstrøms Tange Sø.
Kompenserende udsætninger
Der findes den dag i dag ingen naturlig bestand af laks i Gudenåen. De mange laks, der hvert år fanges i åen, skyldes udelukkende kostbare udsætninger.
Laksen er en attraktiv og værdifuld, men vanskelig fisk at have med at gøre. Den fødes i åen, men vokser op i havet. Den drager gerne på langfart – helt op til Grønland for danske laks’ vedkommende. En tur på flere tusinde km.
Havørreden derimod er mere stationær. Den kan ganske vist svømme mange km, men gør det mere kystnært. Og her æder den aktivt, hvilket betyder, at den kan fanges af lokale eller tilrejsende lystfiskere. Gudenå-ørreden kan således fanges i såvel Gudenåen som Randers Fjord og ved kysterne langs Djursland.
Laksen derimod tager ikke føde til sig på vej hjem til Gudenåen. Den lader sig først fange, når den er faldet til ro og har fundet sig en god standplads i Gudenåen, og dem er der ikke mange af på åens nedre løb.
To tredjedele af alle laks fanges derfor oppe ved Bjerringbro, hvilket lokale lystfiskere naturligvis er glade for. Men har man ikke fiskeret heroppe, da fanger man ingen laks. Havørreden derimod kan fanges af alle overalt.
Fiskeplejen
Fiskeriet i Gudenåen og Randers Fjord har siden bygning af Tangeværket været baseret på udsætninger. Dels i form af fisk fra Tangeværkets lovpligtige kompensationsudsætninger – dels fisk opdrættet og bekostet af lokale lystfiskere.
I 1990 blev det obligatoriske statslige fisketegn indført. Millionindtægterne herfra blev i starten brugt til at betale fisk fra de udsætningsplaner, som nu var udfærdiget for lokale vandløb. I tilgift hertil blev der sat mange tusinde fisk ud direkte på kysten, hvilket resulterede i store fangster til lystfiskere landet over.
I 2000 kom så den såkaldte Wilhjelm-rapport, der for første gang definerede “autenticitets-princippet”. Rapporten anbefalede hermed, at der kun måtte udsættes fisk fra avl og opdræt på de lokale vandløb og deres oprindelige stammer af vilde fisk. Bestandene måtte ikke længere blandes.
Samtidig blev der fokuseret på vigtigheden af naturgenopretning i forbindelse med udsætningsarbejdet. Fiskenes naturlige gydepladser skulle genoprettes, hvilket efterfølgende resulterede i anlæg af mange nye gydebanker til laksefiskene.
Masterplanen var, at fiskene på sigt skulle kunne formere sig naturligt, så der ikke længere var behov for kostbare udsætninger.
Millionerne fra fisketegnet
Virkeligheden blev imidlertid en anden. I takt med, at det obligatoriske fisketegn vandt indpas, strømmede millionerne ind. Faktisk var de mange penge i starten et problem, da man ikke kunne nå at bruge dem allesammen. I starten var der samtidig så mange fisk, at der faktisk manglede gydebanker til dem.
Det problem løste imidlertid sig selv. I takt med at millionerne fra fisketegnet rullede ind, blev de livsvigtige udsætninger indskrænket. Der blev fanget avlsfisk til hele Gudenåen i tilløbet Lilleåen, og det gik fint med at skaffe fisk i nogle år.
For ikke så mange år siden begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke. Uvist at hvilken årsag udeblev gydefiskene, og det blev pludselig et problem blot at skaffe avlsfisk nok til at opfylde de obligatoriske udsætningsplaner.
Samtidig var flere og flere af millionerne fra lystfiskernes obligatoriske fisketegn blevet kanaliseret over i statslig fiskeforskning og administration. Da der for et par år siden blev slået alarm over de manglende havørreder i Gudenåen, var der ikke længere midler til at genoptage støtteudsætningerne. Pengene var brugt.
Fiskene skulle jo have været i stand til at reproducere sig selv, men det var de ikke. Hvor der blot få år tidligere manglede gydepladser til havørrederne, var der nu ikke længere fisk på de nye gydepladser. Og lystfiskerne fangede kun lidt.
Jylland, Fyn og Sjælland
Alle de store vandsystemer findes i Jylland. Det tilsiger alene geografien. Derfor gik de fleste fisketegnsmidler da også til Jylland. Til opfyldning af de udførlige udsætningsplaner. Desuagtet at der er mange fisketegnsløsere på Sjælland.
På Sjælland er der i årtier pumpet grundvand op til drikkevand, hvorfor de fleste åer er små og vandlidende. De huser derfor ikke nævneværdigt med ørreder – trods ellers et stort lokalt arbejde med vandløbsrestaurering.
Statsbiolog Knud Larsen kunne i 1960 erklære Fyn for Ørredfrit. Årtiers forurening med ikke midst ensilage havde udryddet alle ørredbestande på Fyn. Tilbage var kun de få fisk, som blev sat ud for frivillige midler.
Fyn var imidlertid et geografisk og politisk afgrænset område – modsat Jylland, hvor Gudenåen alene gennemløb 3 amter og 35 primærkommuner med ofte modstridende politiske og erhvervsmæssige interesser.
I Fyns enlige amt var det derfor langt lettere at koordinere anstrengelsene om en fælles plan for genopretning af de tabte fiskebestande. Det blev til projektet “Havørredeldorado Fyns Amt”.
“Havørred Fyn”
På Fyn indså man hurtigt, at skulle udenbys fisketurister lægge penge i de lokale kommunekasser, da måtte der være fisk at fange. “Fisken på Disken” kaldte man det og gik i gang med at genskabe de lokale ørredbestande.
Der blev fjernet vandringshindringer for havørrederne, og der blev anlagt nye gydebanker. Alerede i 1992 kunne amtet meddele, at man havde fjernet 100 ud af 200 registrerede spærringer for gydefiskene.
Hurtigt erkendte man dog på amtet, at disse miljøforbedringer aldrig ville kunne producere fisk nok til en lukrativ fisketurisme. Der skulle mere til, og der skulle være flere fisk at fange. Derfor gik man i gang med store støtteudsætninger, der i starten mest af alt mindede om et Put & Take.
I dag producerer Havørred Fyn på Elsesminde hvert år 360.000 stykker ørredsmolt til mundingsudsætning rundt omkring på Fyn. Lokale fisk med det rette “snøft”, som fynboerne selv udtrykker det.
Mundingsudsætning sikrer, at de udsatte fisk ikke strejfer omkring og blander sig med andre ørredbestande. I stedet vender størsteparten som voksne hjem til det vandløb, hvor de et år eller to tidligere blev udsat, for selv at gyde her.
25 år med fisk og miljø
“Havørred Fyn” blev startet op i 1989 og kunne i 2014 fejre sit 25 års jubilæum. I 1998 ønskede Fyns Amt en indikation af, hvad projektet omsatte. Økonomisk Institut ved Odense Universitet blev sat på opgaven og kunne hurtigt konkludere, at projektet var en overordentlig god forretning for medlemmerne.
I 2013 – nu tæt på 25 års jubilæet – opdaterede man undersøgelsen og kunne herefter sætte nye tal på projektet og dets rentabilitet:
Hvert år investeres 4 millioner kroner i projektet. 45% går til fiskeopdræt og udsætninger, mens 40% går til vandløbsrestaurering og 15% til markedsføring. Altså 85% til fisk og vandløb samt 15% til annoncer og anden markedsføring. For uden fisk ingen fiskere. Så enkelt er det.
Det årlige afkast fordeler sig på 40 årsværk, en omsætning på 60 millioner kroner samt 55.000 overnatninger på hoteller og campingpladser.
“Havørred Fyn” er kort sagt en bragende succes, som har skabt bedre vandløb og flere fisk til såvel lokale som tilrejsende lystfiskere.
“Havørred Østjylland”
Fyn har Elsesminde, hvor der hvert år produceres 360.000 ørredsmolt til udsætning ved vandløbsmundinger Fyn rundt. Randers har tilsvarende Brusgaard, hvor der produceres laksesmolt til udsætning i såvel Gudenåen som i Vestjylland.
Brusgaard har brug for penge, da man i dag afregnes til underpris fra fiskeplejeordningen. Gudenåen har brug for fisk, da der ikke har været nogen naturlig laksebestand i åen siden etablering af Tangeværket i 1924. Og bestanden af havørred er halveret siden etableringen af Tange Sø. En stigende prædation fra skarver, fiskehejrer og mink med flere har heller ikke gjort situationen bedre.
Med afsæt i mere end 25 års erfaringer fra “Havørredeldorado Fyns Amt” – i dag blot “Havørred Fyn” – foreslår Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, der har til huse i Randers ved Gudenåen og Randers Fjord, at der etableres et “Havørred Østjylland”.
Vi foreslår etablering af projekt “Havørred Østjylland” til opdræt og udsætning af ørredsmolt langs de østjyske kyster. Som supplement til fisk fra fiskeplejemidlerne. Udsætningerne vil være mundingsudsætninger baseret på lokalt producerede fisk.
Vi forestiller os, at Brusgaard vil kunne levere det fornødne antal ørreder sideløbende med den nuværende produktion af laks. Vi forestiller os ligeledes, at elektrofiskeri efter moderfisk samt efterfølgende udsætninger vil kunne ske i samarbejde med lokale lystfiskerforeninger.
Vi har været i kontakt med Elro Fonden af 2013. Fonden har vist interesse for projektet, der vil fremme såvel det lokale lystfiskeri for områdets beboere som en fisketurisme baseret på tilrejsende. Hertil skal så lægges de miljøfremmende foranstaltninger, der vil kunne udføres i samarbejde med lokale skoler.
Vi håber derfor på økonomisk støtte fra Elro Fonden til “Havørred Østjylland”.
* * * * * * *
Læs mere om “Havørred Østjylland” i artiklerne her:
“Havørred Østjylland” – svaret
_______________________________________
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri blev grundlagt i 2005. Vi har stadig til huse på Fiskergården i Helsted, Randers NV.
Vi har blandt meget andet kortlagt fiskepladser i Randers Fjord for kommunen. Vi påbegyndte i sin tid restaureringen af Svejstrup Bæk, der løber ud i Gudenåen ved Randers Naturcenter.
Og vi designede projekt Stenrev i Randers Fjord, som netop nu er på vej mod udførelse – med integrerede ålegræsbælter.
Vi har deltaget i Havørred Fyn siden dets start og undervist projektets deltagere i fisketurismens faldgruber og lyksaligheder. Vi har med denne baggrund søsat projekt “Havørred Østjylland”.
