Skjernå er Danmarks nationale laksevand. Det var herfra, rekordlaksen på 26,5 kg kom i 1954 – få år før åen blev reguleret af Hedesleskabet. Man troede, at Skjernå-laksen herefter var uddød, men en lille stamme bestod, og den har i dag vokset sig stor og stærk. Samtidig vedtog et enigt Folketing i 1986, at Skjernå skulle lægges tilbage til det oprindelige leje. Det skete i 2002 og kostede den nette sum af 280 millioner skattekroner.
Nu har DTU Aqua så i samarbejde med Cowi udarbejdet en rapport over det nye laksefiskeri i Danmarks vandrigeste å, der i dag har en årlig lakseopgang, som ikke længere måles i hundreder, men tusinder af laks. – Hvor mange bruger åen, hvor meget fanger de, og hvor meget betyder de for lokaløkonomien?
Rapporten tager sit udgangspunkt i 2013 sæsonen, hvor opgangen lå i omegnen af 4.000 laks. Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 3.700 lystfiskere, som det år besøgte Skjernå. Godt 750 lystfiskere deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen. Her følger nogle interessante nøgletal fra DTU Aqua rapport nr. 287-2014:
Sæsonen er 16. april – 15. oktober.
Der blev i 2013 fisket i godt 26.000 fiskedage.
Skjernå blev i 2013 besøgt af godt 3.700 fiskere.
Den gennemsnitlige fisker gæster åen 7 dage om året.
70% var fluefiskere, 28% spinnefiskere og 2% medefiskere.
Knap 80% af fiskerne er mellem 40 og 70 år.
Kun 4% af fiskerne er under 30 år.
Kun 1,5% er kvinder.
Brugerne af laksefiskeriet i Skjernå domineres således af fluefiskere, der aldersmæssigt ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. Til gengæld ligger andelen af laksefiskende kvinder en hel del under landsgennemsnittet.
