DTU Aqua rapport nr. 287-2014 om laksefiskeriet i Skjernå konkluderer som nævnt ovenfor, at der er endog meget gode muligheder for at udvikle dette fiskeri, dersom det lykkes at øge lakseopgangen i Skjernå.
Den høje gennemsnitsalder for de besøgende laksefiskere skaber dog lidt frygt for den fremtidige rekruttering af nye fiskere til det vestjyske lakseparadis. Langt de fleste nuværende brugere af Skjernå er nemlig ældre, højtuddannede fluefiskere, hvor den gennemsnitlige danske lystfisker er en yngre og mindre veluddannet spinnefisker.
På landsplan er der godt fire gange så mange yngre lystfiskere som ved Skjern Å. Og næsten syv gange så mange kvinder. Rapporten konkluderer derfor, at brugerne af Skjernå ikke er repræsentative for det typiske danske lystfiskeri.
Geografisk repræsenterer de heller ikke Danmark, idet flere end 45% af fisketiden bruges af fiskere, som er bosat i lokalområdet – i Vestjylland – mens godt 20% stammer fra Nordjylland og Midtjylland. Tilsammen godt 65%. Små 10% stammer fra Region Syddanmark, som jo både tæller Sønderjylland og Fyn.
Kun 12% af fisketiden bruges af fiskere fra Sjælland, der ellers huser omkring 40% af landets fisketegnsløsere. Dette forhold er baggrunden for den overvejende sjællandske kritik af, at så forholdsmæssigt mange af de statslige fiskeplejemidler fra det obligatoriske fisketegn bruges til fiskepleje i Vestjylland – specielt med fokus på laks. Noget, kun de færreste sjællændere har glæde af. Rapportens tal understøtter således denne kritik.
De sidste 12% af fisketiden langs Skjernå bruges af fiskere bosat i udlandet. Hvilke lande der er tale om, fremgår desværre ikke af rapporten. Men man må formode, at en stor del stammer fra Tyskland, der jo ligger i bekvem køreafstand fra det vestjyske lakseparadis.
Rapporten konkluderer afslutningsvis, at der er tale om “et overvejende foreningsbaseret fiskeri med en administrativ overbygning i form af Skjern Å Sammenslutningen, SÅS, som er en paraplyorganisation for bredejere, lystfiskerforeninger, konsortier og private udlejere”.